DANSEHALLERNE

I forbindelse med ombygningen af Kedelhuset i Carlsberg Byen har Jysk CTS leveret den komplette CTS-løsning til Dansehallerne – en historisk industribygning, der i dag danner ramme om et moderne scenekunsthus for samtidsdans og koreografi.

Formålet med projektet har været at skabe et stabilt og behageligt indeklima, der understøtter både de professionelle dansere og de mange besøgende. Løsningen omfatter seks ventilationsanlæg, som sikrer et optimalt klima i både Dansehallerne og de tilhørende restauranter.

CTS-systemet overvåger temperaturer og CO₂-niveauer i de enkelte lokaler og styrer varme, køling og luftskifte for at opnå høj komfort og energieffektiv drift.
Anlægget er opbygget omkring fire centrale CTS-tavler og tilkoblet Jysk CTS’ hostede serverløsning, som muliggør sikker og fleksibel fjernovervågning.

Ombygningen af Kedelhuset viser, hvordan moderne bygningsautomatik kan integreres i historiske bygninger med respekt for de oprindelige rammer.
Jysk CTS er stolte af at have bidraget til at skabe et velfungerende og fremtidssikret indeklima i et af Carlsberg Byens markante kulturprojekter.