CTS-LØSNINGER

Vi leverer komplette CTS-løsninger, der gør det nemt at styre og overvåge bygningers tekniske installationer. Fra projektering til drift hjælper vi med at skabe komfort, stabil drift og energieffektivitet i alle typer bygninger.

PRODUKTER

Vi arbejder med åbne og fleksible systemer, der kan tilpasses det konkrete byggeri. Vores løsninger er skalerbare og brugervenlige, og vi anvender kun gennemprøvede produkter fra anerkendte leverandører.

Vi arbejder bl.a. med følgende produkter og løsninger:

  • Honeywell CentraLine og Trend – førende systemer inden for bygningsautomatik med høj fleksibilitet og driftssikkerhed
  • Hawk – samler data fra CTS-anlægget i et overskueligt webinterface, hvor drift kan overvåges og justeres
  • Arena NX – centraliserer data fra flere Hawks på én server, giver langtidslogning, automatisk backup og adgang via browser eller mobil
  • LoRaWAN-baserede løsninger – trådløs teknologi til opsamling og integration af data fra sensorer og systemer
  • Komponenter fra anerkendte leverandører – bl.a. L&S Control, Danfoss, OJ Electronic, Siemens og Belimo, så vi altid kan tilbyde den bedste løsning

CLOUD OG HOSTING

Med vores cloud- og hostingløsninger kan du tilgå dit CTS-anlæg sikkert og nemt, uanset hvor du er. Vi sørger for drift, backup og løbende opdateringer, så du altid er kørende og opdateret.

En cloud- & hostingaftale med Jysk CTS A/S giver følgende fordele:

  • Fuldt integreret CTS hovedstation
  • Ingen uforudsete omkostninger til hard- og software
  • Ansvaret for driftssikkerhed på serveren ligger hos leverandøren
  • Altid opdateret software indenfor samme version
  • Nem og fleksibel fjernopkobling
  • Kendte driftsomkostninger

Alt data og logning tilhører kunden, og der vil til enhver tid være mulighed for adgang til data. Der er mulighed for at få tilsendt kritiske alarmer fra CTS anlægget på e-mail eller sms.

Adgang til CTS systemet kan ske via en sikker forbindelse fra både web, smartphone, tablet og understøttes af Microsoft, Android og Apple baserede produkter, derudover understøttes alle gængse browserversioner.

Der er mulighed for support hele døgnet.

INTEGRATION

Du behøver ikke udskifte hele dit CTS-anlæg for at få overblik og bedre funktionalitet. Vi er specialister i at integrere komponenter fra forskellige fabrikater i ét samlet system. Det giver dig mulighed for at bevare det eksisterende udstyr og samtidig få adgang til intelligent styring og data. Vi sikrer, at dit CTS-anlæg spiller sammen med andre tekniske systemer, f.eks. adgangskontrol, brand og energimåling. Det giver dig ét samlet overblik og en løsning, der hænger sammen fra ende til anden.