INTELLIGENTE LØSNINGER TIL SMARTE BYGNINGER

Jysk CTS A/S leverer intelligente styrings- og overvågningsløsninger til bygninger, med fokus på komfort, energieffektivitet og driftssikkerhed. Vi er specialister i CTS og arbejder tæt sammen med både rådgivere, entreprenører og bygherrer for at skabe tekniske løsninger, der virker i praksis.

Vi leverer og servicerer CTS-anlæg, der skaber overblik og kontrol over bygningers tekniske installationer. Gennem styring af f.eks. varme, ventilation og belysning hjælper vi vores kunder med at opnå et sundt indeklima, stabil drift og lavere energiforbrug. Vi rådgiver, projekterer, programmerer og servicerer – og sikrer, at løsningen fungerer i praksis.

Vores tilgang er jordnær, fagligt stærk og båret af tillid, ordentlighed og respektfuldt samarbejde, både internt og eksternt. Vi tror på, at de bedste løsninger skabes gennem stærke relationer og solid faglig viden.

“Vi laver alt fra nye projekteringer og installationer til servicering af eksisterende anlæg”

BÆREDYGTIGHED – EN DEL AF VORES FÆLLES ANSVAR

Som en del af Wicotec Kirkebjerg og Aarsleff-koncernen arbejder vi inden for de samme overordnede rammer for ansvarlighed og bæredygtighed. I koncernen er der et stærkt fokus på ESG (Environmental, Social & Governance), som omfatter miljø, klima, sociale forhold og ansvarlig ledelse, og som er integreret i strategiske mål og rapportering.

Wicotec Kirkebjerg arbejder aktivt med at reducere CO2-udledning og miljøpåvirkning, integrere innovative teknologier og processer, styrke sociale forhold og sikre transparens i bæredygtighedsarbejdet – bl.a. gennem struktureret arbejde med ESG, strategiske mål om reduceret CO2-udledning og certificeringer.

Læs mere om Wicotec Kirkebjergs tilgang til bæredygtighed her

I Jysk CTS bidrager vi med vores ekspertise inden for bygningsautomatik, energistyring og intelligente løsninger, som kan være med til at forbedre energieffektivitet og dermed reducere energiforbrug i bygninger og anlæg. Gennem samarbejdet med vores kolleger i Wicotec- og Aarsleff-netværket understøtter vi fælles ambitioner om at fremme en mere klimabevidst og ressourceeffektiv fremtid for bygge- og anlægsbranchen.

VORES TILGANG TIL BÆREDYGTIGHED

ESG-begrebet er som nævnt vores afsæt for at tale bæredygtighed. Som en del af Aarsleff koncernen er vi underlagt EUs rapporteringskrav (CSRD) og arbejder løbende med at skabe transparens omkring vores arbejde med ESG. Der arbejdes i koncernen struktureret og organiseret med at reducere vores miljøpåvirkning (E), leve op til vores sociale ansvar (S) og ledelsesforhold (G). Se den samlede rapportering her: Per Aarsleff A/S – Årsrapporter.

ESG er et vigtigt og strategisk prioriteret område både i Aarsleff, hvor koncerndirektionen har ansvaret, og i Wicotec Kirkebjergs øverste ledelse er der ansat en bæredygtighedschef, for at sikre både strategisk og operationel forankring af området i koncernen.